PCBro

PCBro er en fleksibel, hurtig og brugervenlig softwareløsning, som kan tilkobles en ny eller eksisterende brovægt.

Ved hjælp af RFID og WiFi teknologi, der trådløst sender data i et lukket system, kan brugeren betjene PCBro både fra en stander eller fra en håndholdt enhed i førerhuset, her kan benyttes mobiltelefon eller tablet.  Da de fleste i dag har en telefon på sig, kan denne benyttes til at gennemføre en vejning. Der indtastes blot en kode, som ejeren har lagt i systemet på forhånd, og brugeren kan hurtigt og nemt veje og køre videre.
PCBro understøtter Android og Apple operativsystemer.

Brugen af PCBro er meget simpelt og brugervenligt, men indbyggede funktioner som produktvalg, kundedatabase, lagringsplacering mm. kan tilkobles, og derved gøres mere fleksibelt efter behov.

Alle vejninger bliver gemt i en SQL-database, og kan derved lagres eksternt hos en udbyder, herved minimeres risikoen for tab af data, da de bliver gemt i ”skyen”.
Der er også mulighed for at foretage backup af vejedata lokalt hos kunden, her anvendes Onedrive eller Dropbox konto.
Ekstern backup er også muligt, men her kræves en internetforbindelse, som kobles direkte til PCBro.
Vejninger kan også gemmes som CSV-fil, som kan importeres i regneark, regnskabsprogram mm.

PCBro software bliver lavet af FL Tekniks egne programmører, det er derfor muligt hurtigt at udføre evt. rettelser, eller tilføje nye funktioner.
Er systemet koblet på internettet kan der ydes support online, og derved spares både tid og penge.

Alle vejedata kan til enhver tid fremvises på standeren, og er systemet koblet til internettet, kan kunden tilgå vejedata fra sin egen PC via det indbyggede webinterface i brovægten.
Her kan der nemt filtreres i vejninger, hvis kunden ønsker bestemte vejninger foretaget på enten dato, et bestemt køretøj, samt mange flere muligheder.

Ønskes en kvittering ude ved standeren, er der mulighed for tilkøb af kvitteringsprinter. Der kan vælges udskrift med  kvittering på individuelle køretøjer, så spild af unødige kvitteringer begrænses.

Det er også muligt at udskrive en kvittering på kundens egen printer.

De brovægtsløsninger som FL Teknik A/S tilbyder, er ofte tilpasset kundens behov og ønsker, men specialløsninger tilbydes også.  Der benyttes udelukkende komponenter baseret på gennemtestet teknologi og brovægtselementerne er dansk produceret.

WP_20160926_11_35_54_Pro

WP_20160908_14_42_25_Pro

DSC_0023_edited

IMG_6105

Billede-1

FL Teknik, har gennem mere end 30 år været en god og stabil leverandør af brovægte, hvor især landbruget har været store aftagere. Med den nye teknologi, der nu er udviklet i, har det især været vigtigt sikre kunderne en så optimal og driftssikker vejeproces som muligt.

En brovægt fra FL Teknik opbygges i de fleste tilfælde af færdige betonelementer på 3 x 6 meter og har således en længde på 18 meter, men det er også muligt at levere brovægte med en længde på 12 eller 24 meter.

Der anvendes 25 ton vejeceller i rustfri stål, og vægten kan verificeres til 60 – 70 eller 85 tons. Kvalitet og driftssikkerhed er nogle af de vigtigste faktorer for FL Teknik.

Brovægten kan leveres som fritliggende eller planforsænket brovægt. Kunden står for udgravning og planering og FL Teknik leverer og installerer fundamenterne samt vejedele.

FL-TEKNIK A/S - Barfoedsvej 4 - DK 9800 Hjørring - Denmark - Tlf. +45 98 92 32 91 - Fax +45 98 92 68 28  mail@fl-teknik.com

DSC_0023_edited